Pro Venezia Komiteen arbejder på at være med til at afslutte et projekt i
Palazzo Ducale i samarbejde med IVBC (Istituto Veneto Beni Culturali),
Comitati Privati Internazionali og Nationalmuseet.
Projektet udføres efter retningslinjer, metoder og med produkter, som er
nyudviklet og under testning af IVBC. Et udviklingsarbejde som danske
eksperter og studerende vil kunne blive en del af.
Den første del af projektet vedrører den ydre østlige facade af Dogepaladset
– Sala detta del Piovego i Palazzo Ducale.
Dogepaladset er blandt de allermest unikke og ikoniske bygningsværker i
Venezia. I sin nuværende arkitektoniske fremtræden som helhed er
bygningen fra 1300- og begyndelsen af 1400-tallet, med senere ændringer
eller tilføjelser, der samtidig vil blive forsøgt verificeret.
Imidlertid blev planlægningen af vores del af dette omfattende restaureringsarbejde ændret, både på grund af tidsmæssige koordineringer, og andre konsekvenser midt under Pandemien.
Dette førte til beslutningen om at fokusere på vores igangværende projekt – Admiral Angelo Emos gravmonument.
